Du er her
2024
Tusind tak - for 2024 - til alle - til altet - for at vi fik at være til og være her.
Tak til jer, der har sendt dejlige julebreve med årsberetninger.
Vi har ikke fået skrevet i år.
Dog - Christen brugte 3 - 4 timer på det i aftes, 22/12/24 - ville bare samle lidt billeder fra året, der gik - skulle være mindre trættende at få leveret end hans sædvanlige ordskvalder. Det blev 145 billeder. Han udvalgte 145. Han brugte et par (af de 4) timer på at kommentere billederne og nåede kun til nr. 42 - og så kom han til at ... og det hele forsvandt.
Sådan kan det hele pludseligt være forbi - computere er en velsignelse; men vi er her da - nu i Søby, hvad vi ikke fortryder. Vi ser fortsat langt efter de lange vinteraftner, og oplever måske, de bliver mørkere, mens vi selv også bliver lidt lange i det. Året derimod, var en kort proces, så det var lidt godt at blive mindet om, at her skete lidt alligevel - 145 billeder - og der er flere, hvor de kom fra. Fint at blive mindet, ligesom et par aftner, hvor vi sad og så videofilm fra Tromsø og fra diverse familiefester - der var en del børn, der blev dyppet eller dryppet med vand i håret.
Året, hvor fortsatte uhyrligheder i Det Hellige Land finder sted, hvor Moster Ruth tog afsked ligesom Christens ven gennem 4 årtier, Henrik fra Nr. Sundby minder os om, hvor i geleddet, vi selv står nu. Skomoden er heldigvis ikke mere til lange spidse sko, for så nåede vi nok helt hen til kanten, og Christen skal heller ikke være sådan som Søren Bruun: "Tænk, en skønne dag skal vi alle dø!", men høre efter, når Gunhild minder ham om: "Jo, men alle de andre dage, skal vi det ikke!" Det har hun selv hørt - af Nuser. Måske et billede af os to i en nøddeskal - eller hver sin, som tilsammen bliver en hel.
Vi har det godt - Gunhild kan nu se og finde Christen, når han forvirrer sig rundt imellem alt sit kram - derefter løber hun ham op så let som ingenting - jo, jo - både de nye linser i øjnene og den fine titanlegering i venstre hofte fungerer.
Vi holder jul i Radbjerg på Sydfalster sammen med Ronald, Dina og hendes mor og søskende.
Så skal vi et smut til Horsens og se et vennepar og mødes med tdl. genbo før vi tager til sammenkomst i Nørrelyndelse.
Vi springer ind i det nye år her i Søby.
Tak for i år. Vi ønsker alle og ser frem til et godt nyt år.
Gunhild og Christen.
- i skrivende stund, 23/12/2024 er nogle af billederne kommenterede - måske kommer mere tekst fremover

25/12/2023 Besøgte Danmarks sydligste punkt sidste år. Da havde vi også hygget os hos Ronald i Radbjerg juleaften.

Gedser Fyr

Stueloftet i Søby før bemaling. Flot flot; men vi har for lidt lys ind i stuen. Det var dunkelt, syntes vi.

Måske knapt så fornemt; men lysere efter bemaling.

Flot er det da - lang historie - testet én gang. Badstuen skal bygges mindre - kan ikke varmes op, skønt der er indsat kraftigere ovn, end den der var der (som lavede kortslutning). Desuden skal etableres bedre ventilation (der løb en større sø af kondensvand ned i soveværelsetr, da vi prøvede saunaen). Christen har kun brugt den én gang. Han trængte også slemt efter flytningen - til at blive slappet af; men vi mangler altså "bare lige" et genveks-system til 50 - 75.000,- - og så skal saunaen lige bygges om - halveres, så temperaturen kan komme op. Med denne ovn (den største til privat brug - 9 kW), kommer temperaturen ikke over 70°C. Sauna er ikke noget for Gunhild, så dette er ikke det mest prioriterede projekt.

1948 - i dag er der farver på - culør på tilværelsen, kan man sige .... 2024 var også endnu et tungt år - mennesker er som de nu er og har været - menneske lige, og det er slet ikke medmenneske ligt. Fordrevne palæstinensere.

Fra huset i Ommel - er på AirBnB; men vi gider ikke mase så meget med det - blot få udgifter dækket (har i 2024 høstet lige godt 40.000, og vi undgår beskatning)


Frost i Klitgaard. Køkkenvask og -bord var dækket ind i dyner - med varmeapparat under vasken; men hanen stak snuden ovenover dynen - og nu hang den med næbet.

- men her er hyggeligt - Gunhils synes ....; men Christen vil ikke af med Klitgaard. Det er for meget en del af vores fælles historie.

Christen vil savne Henriks illustrerede fødselsdagsbreve - men du er her, Henrik, i mit minde og tak for dig.

- jo jo - jeg hører dit "hej Kræsten", Henrik, bare jeg mindes og tænker på dig - og nej: det vil jeg ikke tage medicin imod - "høre stemmer" er ikke så galt, når det er din.

Semlor er kedelig svensk udgave af fastelavnsbolle; men det minder om Sverige - så det må Christen ha' - når vi nu alligevel vat i Ikea i Svenstrup (Aalborg)

Så er den go' som ny

Både lille fin hunblomst og den kluntede han

Udstyret til EEG-træning er lidt gammelt, men efter erstattede elektroder, er der gang i det igen - blot med en enkelt bekendt; men har da også selv været "hooked up" et par gange. Måske hjælper det - på et eller andet. Det oplever folk!

Eksperimenter med surdej er faldet lidt forskelligt ud. Står stille med det for tiden.


Ser da godt ud - og Christen elsker sit eget brød. Det er noget fast i det, og det er godt madbrød.

Hvem har mon været kok her denne gang.
Gæsterne var fornøjede.

Vi valgte at male direkte på pudset med hjemmelavet tempera - kridt, titandioxid i celluloseklister + en sjat linolie. Billigt, og det kan vi li'.
Det giver nu også en pæn overflade, bare grunden, pudset er i orden.

Der var lidt at reparere. Der er sammensat materialer med svært ulige hårdhed, så alt hænger ikke så godt sammen i sådan et 70'r-hus.

Skyer over genboens hus.

Havregrød med rosiner og reven æble - smørklat og mørk roesirup - sikkert af roer fra Falster.

Oliebille. Ergo må her også være solitære bier! Oliebillen er afhængig af, at kunne lægge sit afkom i reder med biyngel - altså kun solitære bier. Oliebillens yngel snylter da på biens - spiser dem.

- dette er fake (fæik!) - den lader som om. Løb væk igen.
Spillede død - løb væk siden hen - udskiller ildelugtenden sekret for ikke at blive spist. Oliebille.

Henrik er her - typisk - en af hans figurer.

- Moster Ruth sagde også farvel i 24

Et fyr har altid været godt at have - noget at pejle efter. Spidsen af Arr Ø (Ærø) som ved Skjoldnæs peger NV ud i Lillebælt

Vest ligger ude til højre i billedet ...

På tur o. Vitsø

Vitsø Nor - nu igen delvist med vand. Har ellers i et par hundrede år været afvandet og lagt ud til hø og græsning.

Møllen, der trak pumper til at holde Vitsø Nor tørt

Skam at lade den gamle arkimedes skrue ligge og rådne ...

Her ligger 2. Kulturhistorie, der går til grunde.

Vitsø Nor - nu igen med vand - delvist. Til stor glæde for fuglelivet - og dermed alle naturisterne - øh? - hvad hedder de så.

Søbygaard

Det er ikke de unge, der sætter gang i den her ...

Min og Mads' fødselsdage er tæt hverandre - i år også tæt på æggekogningen påske lørdag

Hugin giver blaffen - er her ikke nogen banditter, jeg skal fange? Er ansat ved politiet i Kbh.

Æggekogningen var jo engang ude i markerne. Man lavede ildsted ind i et dige; men nu kan man ikke være der for bønder. De er ellers talmæssigt gået ret meget tilbage; men bestemmer mere og mere, så i disse tider må man tage til stranden, hvor alle har lov til at færdes.

Vitsø Nor med møllen

Vester Mølle ca. 5 km herfra

Hjem igen marts 2024 - vi skal have æg og unger -

Søbygaard

Søby Kirke

Søby Bymølle - her mødes land og vand - bønder og søfolk i samme by - det er havnen, der er vand i ...

Resten af det gl. færgeleje - nu monument

Vores lille have ved Rise Kirke. Noget, vi ikke lige havde set komme; men den er nu hyggelig at nusse med. Vi har ommøbleret lidt - bl.a. flyttet gravstenen. Jo, det er Christens fars families gravsted. Han har giftet sig til Bang-Madsen. I barndommen kom han her ofte og så sit eget navn på gravstenen - farbror Christen, som han blev kaldt op efter. Skrædder, som døde af kræft 23 år gl..

Christen var sammen med Cramer på højskole i Nr. Nissum. Her på tur ned over Agger Tange

Højskolen - Fugle, handlede det om - her ved Høfde 72 (800 m lang - dykkende suler optræder ude for enden)

Aggersund færgen, Kanalen - transporterer årligt 7.000 lastbiler , 60.000 personbiler , 145.000 personer her på Den Grønne Kystvej (Holland til Stavanger). Færgen her, "Kanalen" er bygget 2018 - her i Søby.
Øverst til venstre står "Julle" og skuer mod vest. Hun er lærer på højskolekurset - og hun ved noget om fugle og andet levende - bævere f.eks.

Vi så ingen; men de havde været her. Bæverne.

Sko-nr. 42

Da Gunhild var på tur - højskole måske? - fandt Christen, hvad vi lige manglede: en badevægt i Blå Kors, Aalborg

Ivrige døtre, der gerne vil hjælpe til. Det er Christen en spade til at tage imod; men herude kunne de vel ikke gøre så stor skade ...?

Vores jagtslot. Her nyder husets dronning sig og livet.

Magtesløse; men vi er da sammen i fortvivlelsen. Fakkeltog i Marstal.

Et forelsket par i Ommel - i den fødedygtige alder - svirrefluer

Der florerer andet småkryb - her flåt, som er ret små; men de kan ...

Vores fretrukne beskæftigelse


Solen går ned over Dok 3 på årets længste dage

På græsset bag Ommellitten

Ny telefon - gave fra Lothar (til Christen - han havde fået lov af Gunhild; spurgte pænt)

Morgenmad og vitamin-D

Hårbørste fra Christens hjem. Han husker bedst den hårde side uden hår mod sit lår, når Helga fortvivlet havde gemt den bag sin ryg, havde fat i håndtaget,
og han havde drillet - lidt.

Vi ommøblerer lige lidt - heroppe kun.

Tordenfront over Merete og Leif

Så stod Gunhilds venstre hofte pludseligt af - næsten uden varsel. Coxarthrose magnum gradum.

Man får lige en hjerne scannet for elektricitet. Et qEEG.

Lige udenfor vinduerne her - dette taget nede ad vejen - hvor en genbo blev hentet til Odense Universitetshospital.
Vi har vist kortere til sygehus herfra, end de har på Vesterbro i Kbh.

Her gives biofeedback i form af film på en skærm styret af elekriske impulser fra hjernen. Neurofeedback. "Hooked up", er ham her nu.

Blå libel i Ommel.

Gunhild benytter Carstens rum. Carsten mistede vi jo i 2023, og han fik aldrig benyttet rummet.
Det blev hans - fik navn derefter i hvert fald - idet man ikke kan høre snorken fra dette rum, hvis man opholder sig i husets øvrige rum.

Lykkedes med at finde vulstdæk til Magdalene, farmors cykel fra Bro. Den er fra ca. 1915

Med nyt (konstrueret) batteripå Nefa-lygten.

Find frøen (Ommel)

Sommer i Hyttefadet


Storfamilie lige over indgangsdøren. De rekognoserede i cirkler omkring os af og til, hvis vi var for nærgående; men gjorde os ingenting.

Ja, hvad hedder den nu - sommerfuglen? - og blomsten? - i hvert fald er sommerfuglen afhængig af netop denne blomst (Hyttefadet)


Grøn frø - synger i kor, når de er nok til det.

En pindgris, der ikke nåede længere i år - eller i livet
- vi skulle til Verdenskortet i Klejtrip

- her et vue ud over det afrikanske kontinent

Køretøjet, hvorpå Gunhild for 33 år siden forførte Christen - "kørte" med ham, lyder det! - vel. Så kalder vi det det. Man kan udtrykke sig så forskelligt og mene noget - i hvert fald er dette køretøjet, og det er nu også bragt til Søby.
Gæt forresten: hvem som blev "placeret" på bagsædet? - og om man kan styre noget som helst med det bageste styr? - han sidder der endnu. Han ved det godt og I behøver ikke gætte så højt og lydhørt, at han hører det.

Forhærdede tidselgemytter - begge i grønt - ved jagtslottet i Kragnæs.
Julesalmen, Den yndigste rose er funden - 5. vers
Forhærdede tidselgemytter,
så stive som torne og støtter,
hvi holder I eder så ranke
i stoltheds fordærvede tanke!

Kvak!

Kæmpemejeren, som er indvandret o. 2010 - registreret af Chr. på Ærø for et par år siden

Så fik vi vand i dammen

To cykler med batterier.

Bundremmen på vores garage - muldjord.

Harlekin er indvandret, og vi må nok se, at alle vores andre mariehøner fortrænges af denne. Indført af gartnerier i øvr..

Mere råd og svamp i garagen.

Fætter-/kusinefest i Kerteminde - Gitte og Niels va værter - det gav meget til det familiære og til kulturelle oplevelser

Besøg af spillebulen fra Horsens. Den 4-benede optaget af solnedgang ved Skjoldnæs.

Admiral forsøger at komme ind. Formiddagssol.

Operation lykkeligt overstået - her spændende om efterforløbet går lige så godt - og det gjorde det!

24 blev også året, hvor pastamaskinen kom i gang igen.

- så ver det bare 5 min i kogende vand

Naboens kat og vores fisk (medbragt fra Horsens til Ommel - siden Søby)
Naboens kat er her endnu - fiskene blev hejremad.

Månebeskinnet ø-hav

Her skulle lige laves hul, så vi kunne få ny indsats monteret til skorstenen - men hvad presser sig på for at komme ud her ...?

Hurtigt fat i 100 liters murerbalje


Det blev til 550 liter kattegrus

og stuen fuld af støv

Sådan en ny hofte kræver et ordentligt hak i rø....u.eren. Der er ikke brugt megen tid på adaptation af sårrande; men vi befinder os jo også under bikinikanten. Det holdt - uden en eneste tår siven - og det holder endnu.

Tilbage til pejseindsatsen - ved kik over den, ser man ("jeg", mener jeg) lige op mod loftet - en masse sten, der i mørtel er lagt ovenpå kattegruset (molerperlerne). Hvis de ikke bankes ned nu, vil de komme af sig selv en skønne dag, eller en eller anden håndværker ryger ned gennem loftet.

Herfra er der hul

Nu kom loftet ned

Pause

Set fra loftet - nu er her ryddet op - næsten. Mangler lige et par mursten mere.

En bekendt kom med stegte ål. Mums.

Stille ø-hav

Oliefyret fjernet - næsten ...

Gunhild fik nye linser i øjnene - og et par til 30,- kr. foran øjnene til at fokusere på de nære ting.

Søndagstur vest for byen

Det begynder at forme sig om pejseindsatsen

En tur på Bregninge Sognegård. Rasmus Lybert. Det var hans første besøg på Ærø - han er velkommen tilbage.

Så kom julelysene op - det er næsten den eneste udsmykning, vi har afstedkommet i år. Nu har vi været her i over 1 år. Vi mangler endnu at få pakket ud.

Vi fik da spejlet æg.

Spist mad med stærk peber

og kunne ikke dy mig for, om frøene kunne spire

Det kunne de


Her plantet over i jord i æggebakke

Nu er det bare at vente - uret snegler sig afsted

Imens tændes lys i bymøllen


Nissen er flyttet med

tur til haven i Rise

Lasse og Mathilde i Ærøskøbing Kirke (Mathildes ene forælder er fra Ærøskøbing)

Nisser på torvet - billedet tilfældigt opdaget på FaceBook

Har fået ny telefon - en Cobra

- bilen nyt batteri - i en C-max må man fjerne ca. en halv motor for at få batteriet ud - overraskende

Bidende julevinterkoldt ved Jørbæk Strand

Her er gang i grønkål, stangsellri, mild rød pebber, stærk chili - vel - det bliver nok ikke til noget - en dag har jeg glemt at potte om eller vande eller begge dele - men det er sjovt at se frøene blive levende - frø jeg selv har høstet.

Julegrannen lagt

Det gamle mejeri i Tranderup - nu bilvaskehal. Her er stenen slidt af de talrige gange en spande med mælk er trukket ind til bearbejdning.

Via denne sten kom alle spandene ud igen. De var næsten alle tomme, så denne sten er ikke så slidt. Vallen fra osteproduktionen kom dog retur til gårdens grise, så lidt vægt har der været at slide sten med også her.
Der var 7 mejerier her på øen, da Christen boede her sidst - 1951 til 1967.
God jul og godt nytår 2024 - 2025
